førsokratiske filosoffer

Førsokratiske filosoffer, filosofihistorisk betegnelse for de græske filosoffer, der levede før ca. 400 f.Kr., dvs. forud for eller samtidig med Sokrates.

Betegnelsen dækker de joniske naturfilosoffer, eleaterne, sofisterne, Demokrit, Empedokles, Anaxagoras, pythagoræerne mfl.

Den spænder således over mange og centrale indbyrdes forskelle, men et fællestræk er dog, at førsokratikernes tænkning bærer præg af den opfattelse, at der findes en enhed bag verdens erfarede mangfoldighed, samt at virkeligheden skal forklares rationelt snarere end mytologisk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig