føn

Føn, tør og varm vind på læsiden af et bjerg. Fønvinde er almindelige i de fleste bjergegne og bærer ofte lokale navne, i Rocky Mountains fx chinook. I Danmark kendes føn bl.a. fra Vendsyssel, hvor lævirkningen fra de norske fjelde giver solrigt vejr i perioder med nordvestenvind. Fønvinde optræder ofte som hurtige og markante vejrskift og er kendt for at påvirke menneskers psyke mod det mere uligevægtige.

Faktaboks

etymologi:
Ordet føn kommer af tysk Föhn, af latin (ventus) fa(v)onius 'lun vind'.

Fønvirkningen skyldes de fysiske processer under vindens passage af bjerget. På vindsiden tvinges luften opad og afkøles med 1 °C pr. 100 m (tøradiabatisk afkøling). Efterhånden, når luftmassens dugpunkt passeres, dannes skyer og nedbør, og der frigives store mængder energi fra kondensationen af vanddamp til vand. Dette energitilskud betyder, at afkølingen ved den fortsatte opstigning dæmpes til 1/2 °C pr. 100 m (fugtadiabatisk afkøling). På læsiden af bjerget synker den nu udtørrede luftmasse ned og opvarmes tøradiabatisk med 1°C pr. 100 m. Vejret på læsiden vil derfor være relativt varmt, tørt og solrigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig