fødsel (fosterlæsioner)

Fødsel (fosterlæsioner), Ved neurologiske fosterlæsioner forstås skader på nervesystemet opstået ved et fødselstraume, dvs. ved ydre mekanisk påvirkning. Læsioner af hjerne, rygmarv eller nerver under fødslen kan medføre, at det nyfødte barn dør eller overlever med invaliderende skader. Fostrets hoved er på grund af sin størrelse særlig udsat for tryk under fødslen. Da fosterblodets koagulationsevne desuden ofte er minimal, er der risiko for blødning med dannelse af blodansamlinger mellem kranievæggen og hjernebarken eller i selve hjernevævet. Efter en traumatisk fødsel er barnet hyppigt livløst (skindødt) og må genoplives med kunstigt åndedræt. Barnets livstegn registreres rutinemæssigt ved alle fødsler ved Apgar score. Ofte ses en bedring i tilstanden, der imidlertid kan forværres, hvis blodansamlingen når en kritisk størrelse. Barnet mister da bevidstheden og får dårlig vejrtrækning, som medfører blåfarvning af huden (cyanose) samt kramper. Større hjerneblødninger forårsager i reglen blivende hjerneskade, som hos overlevende børn kan medføre alvorlige følger: spastisk lammelse (hjernelammelse), nedsat intelligens og epilepsi. En blodansamling (kefalhæmatom) mellem kraniet og dets udvendige knoglehinde medfører en deformering af barnets hoved og kan se dramatisk ud, men svinder af sig selv uden følger i løbet af få dage.

Ved sædefødsler kan halshvirvelsøjlen overstrækkes ved et for kraftigt træk under forløsningen, hvis hovedet sidder fast i fødselsvejen. Herved kan der optræde rygmarvslæsion, som kan medføre alvorlige muskellammelser under læsionens niveau (tværsnitssyndrom).

Problemer med forløsningen af skuldrene kan hos store fostre føre til overstrækning og eventuelt overrivning af nervebundtet til den fastsiddende skulder og arm. Ved Duchenne-Erbs paralyse lammes skulder og arm, og ved den sjældnere Klumpkes paralyse hånd- og fingermuskler. De fleste af disse paralyser kommer sig spontant i løbet af uger til måneder, i nogle tilfælde er kraftnedsættelsen imidlertid blivende.

Efter den nu sjældne tangforløsning ses undertiden halvsidig ansigtslammelse (facialisparese), der praktisk taget altid er forbigående og normalt svinder i løbet af et par døgn. Facialisparesen skyldes tryk fra tangen på ansigtets bevægenerve (nervus facialis).

Fosterlæsioner kan ligeledes skyldes for kraftige veer eller dårlige pladsforhold i fødselsvejen (mekanisk misforhold). De er blevet væsentlig sjældnere end tidligere. Med moderne diagnostik er det muligt at påvise mekaniske misforhold så tidligt, at fødselstraumer i de fleste tilfælde kan mindskes eller helt undgås ved at lade fødslen ske ved kejsersnit. Abnorm blodkoagulation med øget blødningstendens og risiko for hjerneblødning forebygges ved at give K-vitamin til alle nyfødte børn.

Ved ortopædiske fosterlæsioner forstås skader på knogler, led og muskler.

Ved traumatisk fødsel i hovedstilling ses brud på kranieknoglerne, hvor disse støder hårdt mod den fødendes bækken. Nøglebensbrud ses især hos store fostre på grund af vanskeligheder med skulderløsningen. Sædefødsler kan kompliceres af knoglebrud på overarm, lårben og, mest frygtet, på halshvirvelsøjlen; dette brud opstår ved et for kraftigt træk på halsen i tilfælde af, at hovedet sidder fast i fødselsvejen. Knoglebruddene er i reglen taknemmelige at behandle; da knoglehinden sædvanligvis er intakt, heler bruddene på 2-3 uger. Afgørende for læsionernes betydning og behandling er imidlertid, om knoglebruddene er komplicerede med skader på de tilgrænsende væv: hjerne, rygmarv, nerver og blodkar.

Halsens drejemuskel (musculus sternocleidomastoideus), der på hver side af halsen forbinder undersiden af kraniet med nøglebenet, er særlig udsat for fødselslæsioner. Den efterfølgende arvævsdannelse forkorter musklen med det resultat, at hovedet i løbet af de første levemåneder kommer til at sidde drejet til siden (torticollis). Lidelsen behandles med fysioterapi, i mere udtalte tilfælde dog med operation. Risikoen for alvorlige blivende skader er i dag lille, idet vore tiders skånsomme fødselshjælp har nedbragt hyppigheden af traumatiske fødsler stærkt i sammenligning med tidligere.

Læs mere om fødsel.