Fællig var i ældre dansk ret et formuefællesskab eller sameje oftest inden for husstanden. I landskabslovene anvendtes betegnelsen fællig først og fremmest om formuefællesskabet mellem mand og hustru og deres børn. I fælliget deltog undertiden også stedbørn, svigerbørn og børnebørn. Deltagernes andel i fælliget var bestemt efter deres antal, hoveder, og kaldtes hovedlod, men således at der ved skifte af fælliget tilkom mænd og gifte kvinder en dobbeltlod og ugifte kvinder en enkeltlod. Ved aftale, såkaldt aftalt eller lagt fællig, kunne der tildeles en fælligdeltager en større eller mindre lod i fælliget end den lovbestemte hovedlod.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fællig kommer af gammeldansk 'gods' og en afledning af lægge, egentlig 'sammenlægning af gods'.

Fælliget omfattede løsøre og penge samt jord, der var erhvervet ved køb efter at fælliget var indstiftet. Anden jord, som var tilkommet en af partner som arv, deraf betegnelsen: arvejord, blev holdt uden for fælliget og havde status af særeje. Dispositionsret over fælliget tilkom overhovedet over fælliget, husfaderen eller på gammeldansk bonden, alene. En fælligdeltager kunne forlange sig udskiftet af fælliget, men kun ifølge de sjællandske love havde han ved udtræden krav på at medtage sin hovedlod.

I 1542 ændredes ordningen, således at fællesboet kom til at tilhøre ægtefællerne med halvdelen til hver. Med Christian 5.s Danske Lov indførtes i 1683 mellem ægtefæller fuldstændigt formuefællesskab, der også omfattede arvejord.

Fællig blev også benyttet som betegnelse for bl.a. det interessentskab, brydefællig, som i middelalderen kunne stiftes mellem en jordejer og en godsbestyrer (bryde). Besætning og inventar ejedes i fællesskab, mens udbyttet af ejendommen deltes mellem parterne efter aftale. Ligeledes blev handelsfællesskaber fx hvis to parter udstyrede et skib sammen også kaldt fællig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig