fælleskommunale virksomheder

Fælleskommunale virksomheder, indtil 2007 samarbejde mellem kommuner og amtskommuner. To eller flere kommuner kunne indgå aftale om løsning af visse kommunale opgaver i fællesskab, fx om forbrændingsanlæg, renovationsvirksomheder, regionale naturgasselskaber og miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder. Hvis en aftale om dannelse af sådanne kommunale fællesskaber medførte indskrænkninger i de beføjelser, der i øvrigt tilkom det enkelte kommunale råd, skulle tilsynsmyndigheden (tilsynsrådet eller Indenrigsministeriet) godkende den. Når denne form for fællesskaber organiseredes i selskabsform, var der oftest tale om interessentskaber med de involverede kommuner som interessenter.

Betegnelsen fælleskommunale virksomheder anvendtes også, når flere (amts)kommuner, evt. gennem deres landsdækkende organisationer, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, oprettede en virksomhed, hvis hovedformål var (amts)kommunernes forsyning med varer og tjenesteydelser, som de skulle bruge for at løse deres opgaver, fx Kommunekemi A/S, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab og Kommunedata I/S. Fælleskommunale virksomheder oprettedes som selvstændige juridiske personer, og andre end kommuner og amter kunne være medejere eller medlemmer af virksomheden.

Ved gennemførelsen af Strukturreformen i 2007 ophævedes kommunale fællesskaber, hvor alle deltagende kommuner indgår i en ny kommune. Driftsgrundlaget for en lang række andre kommunale fællesskaber ændrede sig også væsentligt som følge af Strukturreformen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig