Evolution (fossiler, masseuddøen, artsselektion), Fossiler er vigtige i forståelsen af livets udvikling: Kun ved hjælp af fossiler kan man dokumentere evolutionens faktiske forløb gennem de ca. 3,8 mia. år, der har været liv på Jorden. Uden fossiler ville dinosaurerne være ukendte, og fuglenes oprindelse et mysterium, og vi ville heller ikke kende til rækkefølgen af nogle af de afgørende begivenheder i vor egen udvikling, fx om menneskets store hjerne kom før eller efter den oprette gang. Men palæontologien kan også bidrage til forståelsen af de evolutionære processer, især mht. store ændringer som fx oprindelsen af nye organer, nye kropsplaner eller af overordnede systematiske grupper.

Masseuddøen og tilfældige hændelser

I palæontologien har man mulighed for at undersøge evolutionære ændringer i forløb på hundreder af millioner år. Over så lange tidsrum kan ellers sjældne, uforudsigelige og katastrofale begivenheder hænde at indtræffe. De fossile vidnesbyrd peger på, at sådanne hændelser har en betydelig og måske ofte afgørende rolle for evolutionens forløb.

Den mest betydningsfulde af disse begivenheder er masseuddøen. Siden de flercellede dyrs opståen for ca. 600 mio. år siden har livet på Jorden mindst fem gange været udsat for masseuddøen. De største foregik dels på overgangen mellem Perm og Trias for ca. 245 mio. år siden, da mere end 90% af alle arter uddøde, og dels på grænsen mellem Kridt og Tertiær for ca. 65 mio. år siden, da ca. 75% af alle arter forsvandt.

Undersøgelser af fossilerne før og efter disse tildragelser har vist, at hele dyregrupper forsvandt fra Jorden, og at livets udvikling på afgørende måde blev ændret.

Mest kendt er måske dinosaurernes uddøen på Kridt-Tertiær-grænsen. Dinosaurer og pattedyr havde på det tidspunkt sameksisteret i mere end 130 mio. år, og intet peger på, at pattedyrene gennem naturlig selektion på noget tidspunkt ville have udviklet livsformer, der mindede om dinosaurerne; pattedyrene var på størrelse med rotter og tilmed natdyr. Kridt-Tertiær-katastrofen var en tilfældig og øjeblikkelig begivenhed, muligvis udløst af et meteoritnedslag. Dinosaurerne blev udslettet, mens pattedyrene overlevede, og i løbet af Tertiær udvikledes den artsrige pattedyrfauna. Utallige andre større og mindre grupper af både hvirveldyr og hvirvelløse dyr er gennem tiderne forsvundet gennem masseuddøen. I de fleste tilfælde synes det tilfældigt og uforudsigeligt, hvilke dyregrupper der uddør, og hvilke der overlever.

I tiden efter en masseuddøen sker der typisk en nærmest eksplosiv udvikling inden for de overlevende grupper, og helt nye undergrupper opstår. Efter relativ kort tid ændrer udviklingen dog karakter, og tilkomsten af nye undergrupper går i stå, nogle kan endog uddø. Fasen med den hurtige udvikling, radiationsfasen, varede for pattedyrenes vedkommende ca. 10 mio. år, for 65-55 mio. år siden. Efter denne relativ kortvarige radiation var samtlige nulevende pattedyrformer fra flagermus til hvaler og aber opstået. Siden har pattedyrenes udvikling først og fremmest bestået i opståen og uddøen af arter inden for de enkelte grupper.

Dette mønster med en radiationsfase efterfulgt af en stabilitetsfase kendes inden for mange dyregrupper. Forklaringen er sandsynligvis, at verden efter en masseuddøen stort set er tom. De mange mulige livsmåder ligger åbne, og nye tilpasninger og eksperimenter vil derfor ofte lykkes. I begyndelsen er den naturlige selektion sandsynligvis svag, og tilfældigheder og stokastiske hændelser som fx genetisk drift kan få en afgørende indflydelse. Senere, efter at mange nye livsformer er opstået, forstærkes konkurrencen mellem arterne, og den naturlige selektion øges, med det resultat at flere af de nyopståede former ofte uddør.

Den kambriske radiation

Et lignende udviklingsmønster synes at gælde radiationen af skalbærende flercellede dyr for ca. 540 mio. år siden i begyndelsen af Kambrium. Over en periode på måske kun 10 mio. år opstod tilsyneladende næsten alle de nulevende overordnede dyregrupper og kropsplaner (rækkerne bløddyr, ledorme, leddyr, brachiopoder, pighuder, chordater osv.). Nogle forskere mener endog, at antallet af dyregrupper i Kambrium var betydelig større end i dag. Selvom dette sidste punkt er omstridt, er det dog klart, at hele grundlaget for det nulevende dyreliv blev skabt i løbet af meget kort tid under omstændigheder, der gav vidt spillerum for tilfældigheder.

Gradvis og springvis evolution

Mange palæontologer har argumenteret for, at det mønster, der karakteriserer de større organismegruppers opståen og udvikling, også gælder for dannelsen og udviklingen af de enkelte arter. Undersøgelser af fossile faunaer har vist, at mange arter er "morfologisk konstante". De dukker op pludseligt, eksisterer for en periode og forsvinder så, uden at de har ændret sig. Arter, der ændrer sig gradvis under deres eksistens, synes at være en undtagelse. Forklaringen på disse iagttagelser er, at de evolutionære ændringer sker meget hurtigt i forbindelse med dannelsen af nye arter, og at konstans, eller såkaldt stasis, er det typiske for de fleste arters senere udvikling. Denne forklaring, der også kaldes teorien om afbrudte ligevægte, er kontroversiel, men egentlig ikke i uoverensstemmelse med moderne evolutionsteori, idet "hurtigt" må ses i forhold til den geologiske tidsskala, hvor et tidsinterval på flere tusinde år sjældent vil kunne skelnes.

Gradvis udvikling og artsselektion

De fossile vidnesbyrd har afsløret mange eksempler på retningsbestemte evolutionære ændringer over lang tid, fx mod større kropsvægt som hos heste og elefanter eller mod større hjernekapacitet, sådan som det ses inden for de fleste pattedyrgrupper. Sådanne ændringer bliver normalt forklaret som resultatet af naturlig selektion inden for den enkelte art, især gennem direkte fysisk konkurrence som fx mellem rovdyr og deres byttedyr. Visse forskere mener, at sådanne tendenser ikke nødvendigvis drives af naturlig selektion, men kan fremkomme ved, at nogle arter eksisterer i længere tid end andre eller oftere giver ophav til nye arter. Det er dog omstridt, hvorvidt denne proces, artsselektion, er en vigtig mekanisme i evolutionen.

Læs mere om evolution.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig