europium

Europium, grundstof nr. 63, atomtegn Eu. Europium er en af lanthaniderne og blev opdaget af den franske kemiker E.A. Demarçay i 1896 i mineralet europia.

Egenskaber
Nummer 63
Atomtegn Eu
Navn europium
Relativ atommasse 151,965
Densitet 5,244 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 822 °C
Kogepunkt 1519 °C
Opdagelse 1896 (E.A. Demarçay)

Metallisk europium blev fremstillet ved reduktion af europium(III)oxid med lanthan. Europium er et sølvhvidt og blødt metal, der let reagerer med andre stoffer. I fugtig luft omdannes det til europium(III)hydroxid under dannelse af brint. Europium danner to rækker af forbindelser med hhv. oxidationstrin +2 og +3. Således kendes såvel europium(II)klorid, EuCl2, som europium(III)klorid, EuCl3. Denne egenskab har medført anvendelse af europiumforbindelser som katalysatorer ved oxidation af organiske forbindelser. Europiumforbindelser benyttes i billedrør til farvefjernsyn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig