eudaimonisme

Eudaimonisme, lykkelære, hovedtype af etiske teorier, ifølge hvilken det højste menneskelige gode er lykken, og det etisk gode er det, der fremmer lykken.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kommer af græsk eudaimonia 'lykke', af eu- og daimon 'guddom, ånd, skæbne' og -isme.

Efter Immanuel Kant kaldes en sådan teori gerne teleologisk, dvs. at den opfatter lykken som menneskets "mål" (gr. telos).

Etiske teorier, som ikke er eudaimonistiske, kaldes deontologiske (af gr. deon 'pligt').

Som beskrivelse af eudaimonisme i europæisk etik mellem Aristoteles og Kant er den efterkantianske kategorisering misvisende.

Antikkens etiske tradition var eudaimonistisk. Men lykken blev ikke nødvendigvis opfattet som et ydre mål for det etisk gode (fx arete 'moralsk dyd'); dyd var snarere selve lykkens indhold.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig