Ethere, organiske forbindelser, der består af to alkyl- eller arylgrupper (benzenringe) bundet til ét oxygenatom. Almindelig ether (æter) er diethylether (se også dimethylether). Ethere med én arylgruppe kaldes anisoler.

Ethere er normalt meget stabile, men spaltes af koncentrerede stærke syrer. De luftoxideres nemt, hvorved der dannes eksplosive peroxider; peroxiddannelsen kan undgås ved at opbevare ethere i metaldunke.

Nogle cykliske ethere er vigtige opløsningsmidler (fx dioxan, tetrahydrofuran), udgangsstoffer (epoxyforbindelser) eller kompleksdannere (se kroneethere). Ethere kan fremstilles ved vandfraspaltning fra alkoholer eller fenoler og ud fra salte af disse og alkylhalogenider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig