eskimologi

Eskimologi, såvel et internationalt forskningsfelt som et dansk universitetsfag, der beskæftiger sig med inuit (tidligere kaldt eskimoer) og deres sprog, kultur- og samfundsforhold i fortid, nutid og fremtid. Det teoretiske og metodiske grundlag er tilsvarende bredt, idet der hentes inspiration fra antropologi, sociologi, politologi, historie, arkæologi, lingvistik og litteraturvidenskab.

Eskimologien er udsprunget af europæiske opdagelsesrejser og ekspeditioner samt missionsvirksomhed og kolonisering af de arktiske områder. Ikke mindst i Danmark har forskningsfeltet haft en særlig interesse pga. Grønlands tidligere status som dansk koloni. Hans Egede stod for den tidligste grønlandske etnografi, som siden suppleredes af andre missionærer samt købmænd og administratorer, fx inspektøren H.J. Rink. Fra sidst i 1800-t. indledtes en mere systematisk Grønlandsforskning med Gustav Holm, Knud Rasmussen og Kaj Birket-Smith som centrale navne.

Eskimologi blev i 1920 etableret som fag ved Københavns Universitet med ansættelsen af W. Thalbitzer som docent og senere professor i grønlandsk sprog og kultur. I 1967 oprettedes Institut for Eskimologi ved Københavns Universitet, hvilket betød en forøgelse af antallet af lærere og studerende og dermed en styrkelse af faget. Hvor faget tidligere havde været tilbageskuende, blev det nu mere samtidsorienteret. Studiet bevæger sig mellem sprogstudier præget af lingvistikken og kultur- og samfundsstudier præget af antropologien. Netop denne kombination gør faget eskimologi til et særskilt dansk fænomen. Ikke mindst fra grønlandsk side er der interesse for faget, som rummer mulighed for kulturel fordybelse og for udarbejdelse af analyser, der kan anvendes i samtidsdebatten. Siden etableringen af Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk i 1984 har grønlandske studerende med interesse for eskimologien kunnet læse der.