Erlæggelse er en handling, hvorved den, der er pligtig til det, præsterer en ydelse. Erlæggelse benyttes om såvel betaling af penge som præstation af andet end penge og om forpligtelser af både privatretlig og offentligretlig karakter.

Lovgivningen indeholder en del regler om, hvor og hvordan pengeydelser skal betales. Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling ske på kreditors bopæl eller forretningssted; dog kan lejebetalinger og terminsydelser m.m. erlægges til et pengeinstitut med henblik på videreoverførsel til kreditor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig