Erindringsanalyse, udbredt mål for effekten af en mediepåvirkning, specielt i reklamesammenhæng. Effekten måles ved at spørge eksponerede personer om, hvad de husker at have set eller hørt i et bestemt medie i et bestemt tidsrum. Erindring måles uhjulpet og med forskellige grader af hjælp. Erindringsanalyser er ikke anvendelige til måling af andre effekter af eksponering.