erhvervshemmelighed

Artikelstart

Erhvervshemmelighed, fortrolige forhold vedrørende erhvervsudøvelse, dels fabrikshemmeligheder som oplysninger om en virksomheds fremstillingsmåder, recepter og andre tekniske forhold, dels forretningshemmeligheder som oplysninger om priskalkulationer, kundelister og andre kommercielle forhold, der kun er kendt af virksomheden selv. Erhvervshemmeligheder nyder erstatnings- og strafferetlig beskyttelse gennem reglerne i Lov om forretningshemmeligheder, hvis de ansatte eller andre, der har lovlig adgang til oplysningerne, misbruger eller røber dem. Drejer det sig om udenforståendes ulovlige tilegnelse af erhvervshemmeligheder, taler man om erhvervsspionage.

Lov om forretningshemmeligheder gennemfører EU-direktiv om beskyttelse af om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse og samler i vidt omfang den danske regulering af forretningshemmeligheder i en ny selvstændig lov, som tidligere bl.a. var reguleret i Markedsføringsloven. Formålet med loven er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU.

Hvad er en forretningshemmelighed

Forretningshemmeligheder er et bredt begreb, der kan dække over alt fra markeds- og forretningsstrategier, knowhow, udviklingsplaner, opfindelser mv. Både virksomheder, forskere og opfindere mv. udvikler og tilegner sig information, som har kommerciel værdi, og som hemmeligholdes for at skabe konkurrencemæssige fordele. Forretningshemmeligheder kan indgå i de processer, der senere fører til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. patenter, design, varemærker og ophavsret, men benyttes også som selvstændigt middel til at beskytte information af kommerciel værdi.

Hemmeligholdelsen af oplysninger skal sikre, at virksomhederne kan udnytte deres investeringer i forskning og udvikling fuldt ud, og forretningshemmelighederne kan have stor økonomisk værdi for de enkelte virksomheder.

Uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder kan omvendt medføre store tab for indehaverne af forretningshemmeligheden, samtidig med at de uretmæssige erhververe snylter på det arbejde og de investeringer, som ligger til grund for hemmeligholdelsen. Den slags uretmæssige handlinger skader samfundsøkonomien, da de bringer fremtidige investeringer i forskning, udvikling og innovation i fare og underminerer tilliden til videndeling og teknologioverførsel. Dette kan påvirke forretningsrisikoen og incitamentet til innovation.

Gode og ensartede rammer for beskyttelsen af forretningshemmeligheder er derfor afgørende for, at virksomhederne er trygge ved at investere i ny innovation og ved at dele fortrolig viden virksomhederne imellem.

Loven regulerer i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør en lovlig henholdsvis en ulovlig handling, og som noget nyt indeholder loven en definition af selve begrebet forretningshemmeligheder. Samtidig indeholder loven en række bestemmelser om retsmidler, som kan benyttes, såfremt ulovlige handlinger finder sted. Det drejer sig om sikrende retsmidler, dvs. påbud, forbud mv. med henblik på at forhindre uberettiget anvendelse af forretningshemmeligheder, både før og efter at domstolene har truffet en realitetsafgørelse om sagen. Loven indeholder også bestemmelser om adgangen til erstatning for krænkelser, om offentliggørelse af domme for den krænkende parts regning, samt en bestemmelse om straf.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig