Erhvervsgrunduddannelse, egu, grundlæggende uddannelse for unge ved overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelse. Egu, der blev indført i 1993, er toårig og tilrettelagt som en vekselvirkning mellem praktik og skoleforløb. Uddannelsen tilrettelægges individuelt af de kommunale myndigheder i samarbejde med den unge selv og med de lokale skoler, fx AMU-centre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, handelsskoler eller tekniske skoler.

Erhvervsgrunduddannelsen blev per 1. august 2019 nedlagt og ændret til at være en del af Forberedende grunduddannelse (FGU).

Mulige jobs er anlægsgartner, salgsassistent, tagdækker m.m.

Erhvervsgrunduddannelsen giver mulighed for at fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig