Erhvervsgeografi, geografisk fagdisciplin, som opstod i anden halvdel af 1800-t. Forløberen var handelsgeografien; begge afspejlede tidens praktiske interesse for studiet af den stigende handel og vareproduktion.

Udformningen af den videnskabelige erhvervsgeografi skete i tråd med tidens herskende teorigrundlag, som lagde vægt på naturens rolle: De fænomener, der studeres, er afhængige af naturfaktorerne, og det er denne afhængighed og dens konsekvenser, der er interessante for geografien.

Centralt i erhvervsgeografien stod de etnografisk orienterede studier af erhvervskultur, som beskriver de forskellige kulturers måde at udnytte naturen på med vægt på den materielle produktion. I Danmark udgav Martin Vahl og Gudmund Hatt i 1922 det store opslagsværk Jorden og Menneskelivet, som afspejler denne opfattelse og i årtier var det vigtigste værk i geografistudiet ved Københavns Universitet. Opfattelsen prægede også flere afhandlinger efter 2. Verdenskrig og de betydelige forarbejder til et dansk erhvervsgeografisk atlas i Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs serie af atlas. Det udkom dog aldrig. Derimod udkom professor Johannes Humlums Kulturgeografisk Atlas i adskillige oplag og var internationalt anerkendt. Naturen spiller her en meget tilbagetrukken rolle, og værket er nærmere en lang beskrivelse af produktionen af og handelen med de vigtigste produkter på verdensmarkedet.

I den internationale geografi blev der i 1920'erne og 1930'erne lagt kim til et brud med den naturbundne opfattelse. En lang række fænomener, herunder erhvervsgeografiske, kan ikke siges at have den stærke binding til naturforholdene, som forudsættes. Samtidig inddrog man i stigende grad nationaløkonomisk fagkundskab; i begyndelsen meget deskriptivt, men siden vandt også økonomisk teori, dvs. den neoklassiske, indpas i erhvervsgeografien. Virksomhederne og forbrugerne blev nu ikke primært anskuet ud fra deres afhængighed af naturforholdene, men ud fra den økonomiske rationalitet, som antages at styre deres adfærd.

Den økonomiske erhvervsgeografi blev helt anderledes end den tidligere etnografiske. Et vigtigt emne blev her studiet af virksomhedernes lokalisering ud fra de produktionsfaktorer, der indgår i produktionen. På baggrund af deres transportomkostninger opstilles modeller for den økonomisk optimale placering af virksomhederne i de forskellige brancher, og modellerne testes mod den empiriske virkelighed.

Fokuseringen på de enkelte erhvervs og de enkelte virksomheders lokalisering overlejredes snart af en interesse for den samlede erhvervsudviklings betydning for beskæftigelse og økonomisk vækst. I Danmark opstod diskussionen om hovedstadens dominans, provinsens arbejdsløshed og behovet for offentlig støtte til egnsudvikling. Hvor neoklassikerne så problemerne som et udtryk for, at markedsmekanismen ikke fungerede tilstrækkelig godt, så yngre, kritiske og marxistisk orienterede geografer tværtimod "det skæve Danmark" som netop et produkt af kræfternes frie spil. Parallelt med denne diskussion blev der også sat fokus på de internationale uligheder mellem ilandene og ulandene med studier af den skæve globale fordeling af resurser, produktion og forbrug.

Efter oliekrisen og de følgende lavkonjunkturer i 1970'erne og 1980'erne afspejler den erhvervsgeografiske forskning fortsat samfundsudviklingen. Nu er det bl.a. nedlæggelser af industrier og fremvækst af kriseregioner, der studeres, men også vækstbrancher, vækstregioner og de geografiske betingelser i og for succesregionerne. Hvilke geografiske betingelser befordrer en vedvarende social og økonomisk udvikling? Kan man ved at undersøge branchesammensætning, virksomhedsstrukturer, infrastruktur og netværkssystemer udpege fremtidens succesregioner eller medvirke til, at sådanne opstår? I Danmark har sådanne studier bl.a. været foretaget i forbindelse med de store bro- og tunnelanlæg, og i stigende grad er perspektivet for dem grænseoverskridende snarere end snævert nationalt, jf. diskussionen om Øresundsregionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig