erhvervede egenskaber

Erhvervede egenskaber, i evolutionslæren egenskaber, som erhverves eller udvikles gennem livet og videreføres til næste generation. Den franske biolog og evolutionsfilosof Jean-Baptiste Lamarck var den første, der fremsatte en teori for erhvervede egenskabers nedarvning (i Philosophie zoologique fra 1809). Lamarck havde observeret, at organer og legemsdele udvikledes ved brug, men sygnede hen, hvis de ikke blev brugt, og han postulerede, at disse ændringer blev videreført til afkommet. Et ofte citeret eksempel på lamarckisme, som teorien senere er blevet kaldt, er giraffens lange hals og forben, som ifølge Lamarcks teori skulle være udviklet ved, at giraffen gennem mange generationer har måttet strække sig efter de højeste blade i træerne.

Forskellige udgaver af lamarckismen var vidt udbredt blandt biologer indtil 1930'erne — i Sovjetunionen i kraft af Lysenkos indflydelse dog helt frem til 1960'erne — men er nu helt forladt. Se også darwinisme og evolution.