Eremitagebord
Spisesalen på Eremitageslottet, hvor det sindrige eremitagebord var i brug fra 1736 og frem til slutningen af 1700-tallet.
Af //Politiken/Ritzau Scanpix.

Eremitagebord er et bord, som ved en mekanisme kan føres op og ned gennem gulvet. Det bord, der oprindeligt har lagt navn til, blev installeret på Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave.

Slottets køkken var placeret lige under spisesalen, og snedkermester Johan Jeremias Reusse installerede i 1736 en anordning, der muliggjorde, at et fuldt dækket bord ved en hejseanordning kunne føres fra køkkenet og op i salen, hvorved herskabet kunne nyde middagen uforstyrret af opvartende tjenere – på fransk kaldet "en Hermitage". Anordningen blev fjernet i slutningen af 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig