Epoxykompositter, materialer fremstillet af fibre, fx glas- eller kulfibre, indlejret i en blanding af epoxyharpiks og hærder. Materialerne udmærker sig ved en kombination af høj mekanisk styrke og lav vægt, og de har fundet anvendelse bl.a. til fremstilling af sportsudstyr som fiskestænger og tennisketsjere.