epigram

Epigram, kort fyndigt digt, i den antikke græske litteratur en gravindskrift i et karakteristisk versemål som distichon (se elegi).

Faktaboks

etymologi:
Ordet epigram kommer af græsk epigramma 'indskrift.

I det gamle Rom dyrkede især Martial epigrammet som en skrap og pointeret satire. Han blev forbilledet for renæssancens og den lærde tids latindigtere som John Owen og Ludvig Holberg. Det blev sjældnere dyrket på modersmålet som af tankedigteren Friedrich von Logau.

Goethe og Schiller skrev i 1790'erne deres "Xenien" (gr.: egl. 'gæstegaver') med litteraturpolitisk satire. Den korte, vittige og pointerede form har kunnet varieres i bl.a. neuruppiner, limerick, gruk. Se også Anthologia palatina.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig