epidemi

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke sammen med Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet den 10. marts 2020 under coronavirus-pandemien. Ministeren viser en figur, der illustrerer forskellen på spredning af COVID-19 ved henholdsvis kontrolleret smitte (den grønne kurve) og ukontrolleret smitte (den orange kurve).
Magnus Heunicke, coronaviurs-epidemi 2020
Af /Ritzau Scanpix.

Epidemi. Koleraepidemien i København i 1853 nåede sit maksimum i løbet af ca. en måned og var afsluttet i løbet af knap tre måneder.

.

Epidemi er ophobet forekomst af en sygdom i en bestemt befolkningsgruppe inden for et bestemt tidsrum i modsætning til en mere stabil, sædvanlig forekomst (endemi). Begrebet anvendes som regel om infektionssygdomme, fx influenza, kolera eller aids.

Faktaboks

etymologi:
Ordet epidemi kommer af græsk epidemia '(udbredt) blandt folk', af epi- og afledn. af demos 'folk'.
også kendt som:

farsot

Smittemåde, inkubationstid, smittevarighed og befolkningens almene modstandskraft og immunitetsforhold såvel som de sociale og hygiejniske forhold er afgørende for udfaldet af en epidemi. Ved influenza, som spredes ved luftbåren smitte og har en inkubationstid på kun 3-4 dage, ses jævnlig store sygdomsudbrud, evt. over flere kontinenter, såkaldte pandemier.

Tidligere fandtes særlige epidemisygehuse, fx det nu nedlagte Blegdamshospital i København, hvor de smittede patienter kunne isoleres. Siden 1960'erne behandles smitsomme patienter i de større sygehuses infektionsmedicinske afdelinger.

Betegnelsen epidemi bruges i videre forstand også om andre tilstande, fx ulykkestilfælde, kræftsygdomme og misbrug.

Epidemimodeller

Man har udviklet matematiske modeller, der ud fra biologisk rimelige antagelser beskriver forekomsten af epidemier af smitsomme sygdomme. Modellerne benyttes bl.a. under planlægningen af vaccinationsprogrammer, men har også ledt til en dybere generel forståelse af epidemier.

I mange år har man fx ment, at sygdomsfremkaldende virus og bakterier under evolution (pga. naturlig selektion) ville blive mere og mere harmløse: De aggressive former ville have færre chancer for at sprede sig end de milde, da deres værter, fx mennesker, ville blive svækkede eller endog dø, hvorefter sygdomskimene ville have ringere chancer for at nå nye værter. Modeller viser, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Er virus eller bakterier i stand til effektivt at sprede sig til nye værter, synes der tværtimod at være selektion for større aggressivitet, hvilket medfører alvorligere sygdom i den enkelte organisme. Denne tendens forstærkes yderligere af, at produktionen af smittekim ofte hænger sammen med sygdomsgraden.

Ikke overraskende har epidemimodeller vist, at sygdomme har sværere ved at udvikle sig epidemisk, hvis værtspopulationen tidligere har været udsat for smitte. Det skyldes simpelthen, at der findes immune individer i populationen, såkaldt gruppeimmunitet. På den anden side understreger dette følsomheden for nyopdukkede sygdomme, fx aids/hiv og ebola, og nye varianter af gamle sygdomme, fx nye influenzastammer.

Modellerne har også påvist, at mange af de epidemier, som gennem historien har plaget menneskeheden, kun kan opretholdes pga. udviklingen af nye samlivsmåder. Mæslinger kan således kun opretholdes i længere tid i en population, hvis denne er på mere end 400.000-500.000 personer, som lever relativt tæt sammen, fx i samme by eller på samme ø, og så store befolkningstætheder er kun kendt inden for de sidste hundreder, måske få tusinde år.

Epidemier af smitsomme sygdomme kendetegnes af den store variation i antallet af angrebne personer over tid. Modellerne peger på, at dette skyldes et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer som fx værtspopulationens tæthed, absolutte størrelse og sammensætning samt immunitetsgrad over for virusens eller bakteriens spredningsmåde og samlivsform med værten. Man kan fx både finde eksempler på, at udbruddene forekommer med faste mellemrum og som kaotiske udbrud. Netop epidemiforskningen var et af de steder, man fandt eksempler, da kaosforskningen oplevede sin storhedstid i 1980'erne og 1990'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig