Epeirogenese, geologisk betegnelse for lodrette hævnings- og sænkningsbevægelser i jordskorpen i storskala, som ikke ændrer den eksisterende jordskorpestruktur. Sænkningsbevægelser resulterer i udformningen af sedimentære bassiner ledsaget af havindtrængning (transgression); hævninger fører til tilbagetrækning af havet (regression).

Faktaboks

Etymologi
Ordet epeirogenese kommer af græsk epeiros 'fastland' og genesis 'oprindelse, skabelse'.

I den nu forladte geosynklinalmodel blev de geosynklinale trug og rygge opfattet som værende udformet ved hhv. epeirogene indsynkninger og hævninger.

Epeirogenese anvendes forholdsvis sjældent i nutidig geologisk litteratur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig