environmentalisme

Environmentalisme er en teori om, at natur og klima bestemmer menneskets, samfundets eller kulturens udformning.

Environmentalisme blev formuleret første gang af Hekataios i 500-tallet f.v.t. Cirka 200 år senere delte Aristoteles verden op i tre zoner; to negative: den kolde i nord, den varme i syd, og én positiv: Middelzonen, som forener alle gode træk. Denne model fastholdtes med skiftende zoneantal helt op i 1900-tallet.

I første halvdel af 1900-tallet var environmentalismen med udgangspunkt i Friedrich Ratzel central inden for antropologi og geografi. Her spaltedes teorien i to retninger; determinismen: Naturforholdene bestemmer, og possibilismen: Naturforholdene giver mulighederne, mens andre forhold bestemmer, hvilke der realiseres. Fra midten af 1900-tallet studeres samspillet mellem socio-kulturelle forhold og naturgivne omgivelser især ud fra økologiske teorier.