entertainer

Entertainer, (eng. 'underholder'), artist, der optræder med sang, dans, monologer, gags m.m. i radio, tv, varietéer, kabareter, engelske music-halls eller amerikanske vaudeviller.

En kendt entertainer var den engelske skuespiller og komediant Joseph Grimaldi, der optrådte med satirisk pantomime i begyndelsen af 1800-t., bl.a. på Drury Lane og Covent Garden Theatre i London. Han fik flere efterfølgere, bl.a. Dan Leno i slutningen af 1800-t. Med moderne massekommunikationsmidler som radio, film, tv og video har entertainere som Maurice Chevalier, Bing Crosby, Danny Kaye og Victor Borge kunnet nå ud til et verdenspublikum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig