Enteropneuster. Arten Saccoglossus kowalevskii forekommer ved USAs østkyst i tidevandszonen. Ormen graver sig gennem sandet, som også ædes. Det organiske materiale i sandet fordøjes, og resten afgives på havbunden som ekskrementhobe, der fuldstændig ligner sandormens. De friske enteropneustekskrementer kan dog kendes på, at de lugter af jod.

.

Enteropneuster, Enteropneusta, agernorme, række af flercellede dyr med ca. 75 beskrevne arter. De forekommer alle i havet, hvor de graver dybe gange i bunden og æder af bundmaterialet, hvis organiske indhold tjener til føde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet enteropneuster kommer af græsk enteron 'tarm' og -pneuston, afledn. af pnein 'ånde'.

De voksne er ofte 10-25 cm lange; den største kendte art bliver dog 2,5 m. Forenden er en kugleformet til tenformet/cylindrisk snabel, som er hæftet til en kraveformet midtregion lige over munden. Selve kroppen er cylindrisk, og den forreste del har på hver side en række gællespalter, som er gennembrud fra tarmen; gattet sidder i bagenden. Der findes et blodkarsystem med et hjerte og en nyre i krave-snabel-regionen. Kønsorganerne danner en dobbeltrække langs kroppens sider og munder direkte i vandet.

Nogle arter har direkte udvikling, mens andre har karakteristiske tornaria-larver med en ring af store, sammensatte cilier omkring bagenden. Gællespalternes bygning tyder på nært slægtskab med chordater. Se også dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig