Enolase er et enzym, som indgår i glukosestofskiftet. Dets funktion er at fjerne vand fra fosfoglycerat som led i nedbrydningen af glukose til kuldioxid og vand. Alle celler indeholder enolase, men den kemiske opbygning varierer, idet særlige former findes i bl.a. hjertet, skeletmuskulatur og nervevæv.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet enolase kommer af en- og -ol og -ase.
Nervevævets enolase måles i blodet ved mistanke om svulster i nervesystemet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.