Enklave, del af en stats territorium, som ligger adskilt fra staten og helt er omsluttet af en anden stats territorium, fx Baarle-Hertog, en belgisk enklave i Holland, og Büsingen, en tysk enklave i Schweiz.

Faktaboks

Etymologi
Ordet enklave kommer af fransk enclaver 'lukke inde', afledning af latin clavis 'nøgle'.

Hvis ikke retten til transit mellem en enklave og dens moderstat gennem den omgivende stats territorium er fastlagt ved overenskomst mellem de berørte stater, kan der opstå en kompliceret folkeretlig tvist. Betegnelsen enklave benyttes også om områder, der sprogligt, etnisk, religiøst eller på anden vis radikalt adskiller sig fra omgivelserne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig