En enkeltbekkasin er en vadefugl hørende til bekkasinerne inden for sneppefuglenes familie; den bliver 18-20 cm. Det er en ret almindelig trækgæst i Danmark, der dog ikke er vældig synlig, da den lever skjult i vegetationen i sumpede områder. Den er mindre hyppigt forekommende end dobbeltbekkasinen. Enkeltbekkasinen yngler i det nordlige Skandinavien, det nordlige Rusland og Sibirien.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Lymnocryptes minimus
Enkeltbekkasinen er hovedsagelig gyldenbrun med mønstre af sorte fjer med en metallisk lilla glans på oversiden. På ryggen har den markante gule længdestriber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.