En enhedsrod er i matematik en løsning til en algebraisk ligning af typen \(z^n = 1\). Udtrykt i komplekse tal er de \(n\)'te enhedsrødder givet ved \(\cos(2\pi k/n)+i \sin(2\pi k/n)\) (\(k = 0, 1,..., n−1\)). I den komplekse talplan danner de \(n\)'te enhedsrødder hjørnerne i en regulær \(n\)-kant.