Engkabbeleje, Caltha palustris, art i ranunkelfamilien. Den findes på hele den nordlige halvkugle og er almindelig i Skandinavien samt på Færøerne og Island. Det er en lav, flerårig urt. De store, nyreformede blade er grundstillede, og de gule, fladkravede blomster springer ud allerede i april-maj. Den foretrækker fuld sol samt næringsrig og fugtig eller våd jord. Der dyrkes desuden en hvid form samt en form med fyldte, næsten pomponagtige blomster.