Engelsød

En amerikansk engelsød, Polypodium virginianum, vokser på en sandstensskråning i Ohio, USA. Denne art kendes fra subarkiske dele af Nordamerika og sydpå ned gennem det østlige USA. Den findes også i det sydlige Grønland.

Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Engelsød er en slægt af bregner i engelsødfamilien. Der kendes knap 60 arter, som overvejende er udbredt på den nordlige halvkugle og i tropisk Amerika, hvor de især vokser som epifytter.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer muligvis efter tysk Engelsüss.

Også kendt som

Polypodium

I Danmark findes to arter: almindelig engelsød (Polypodium vulgare) og storbladet engelsød (P. interjectum).

Mens almindelig engelsød er vidt udbredt over det meste af landet, er storbladet engelsød sjælden og kendes hovedsagelig fra Øerne samt Øst- og Sydjylland. Begge vokser på stengærder og nordvendte skråninger i skove på sandbund samt i klitter, undertiden som epifytter på gamle træer. De har krybende, skælklædte jordstængler med to rækker blade på oversiden. Bladene er enkelt fjersnitdelte med runde sporehushobe, som er uden slør og sidder i to rækker på bladafsnittene. Sporerne er stærkt gule. Mange tropiske arter har hele blade.

Engelsød som lægeplante

Navnet hentyder til de lidt tykke jordstænglers sødlige, lakridsagtige smag, dog med bitter eftersmag; de har været anvendt som urtemedicin, rhizoma polypodii, mod bl.a. luftvejslidelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig