engelskhorn

Engelskhorn. Et instrument af almindelig størrelse som det viste måler ca. 87 cm, inkl. mundstykke.

.

Engelskhorn, en dyb obo (tenorform), der er stemt en kvint under den almindelige obo og til forskel fra denne har et kugleformet lydstykke ("Liebesfuss"). Instrumenttypen kom frem i midten af 1700-t. Oprindelig havde det et knæk midtpå, men denne form er siden rettet ud; i stedet har metalrøret med rørbladet fået et knæk.

Engelskhornet spiller især en rolle i den romantiske musik, fx i anden sats af César Francks Symfoni i d-mol og i Antonín Dvořáks Symfoni nr. 9 i e-mol.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig