energiskov

Artikelstart

Energiskov, plantage af løvtræer med hurtig ungdomsvækst, som høstes til brug for energiproduktion. I Danmark anvendes helt overvejende pil, især båndpil, Salix viminalis, men der en stigende interesse for dyrkning af poppel til energiformål. Pil hugges til flis hvert andet til tredje år, hvorpå de vokser op igen, poppel hugges hvert syvende til tiende år. Energiskove plantes bl.a. på braklagte jorder.

I 1995 var der ca. 500 ha energiskov i Danmark; dette areal var i 2008 steget til ca. 2000 ha, og arealet blev fordoblet til 4300 ha i løbet af de næste to år. Som følge af indførelse af etableringstilskud til energiplantninger i 2010 steg arealet samme år til 5700 ha, og interessen for dyrkning af energiafgrøder er fortsat i stigning. Den årlige produktion af tørstof er mellem 10 og 12 tons per hektar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig