Hurtigere udbygning med havvindmøller er på dagsordenen pga energikrisen. Her er dele af møller til Krigers Flak klar til udskibning fra Rønne Havn i februar 2021. Havmølleparken blev indviet senere samme år.
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Energikrisen i 2022 udviklede sig efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar. Krisen er forårsaget dels af mindre forsyninger af russisk gas til europæiske lande, dels af højere priser på de fleste former for energi. For den enkelte forbruger betyder det større udgifter både til varme og elektricitet.

Internationale sanktioner fra bl.a. USA og EU har ramt russisk eksport af olie og kul. Hertil kommer, at Rusland selv har reduceret sin eksport af gas.

Færre forsyninger af gas

Leverancer af flydende gas er en af de mulige erstatninger for russisk naturgas gennem rørledninger. Her er et tankskib ved at blive fyldt med LNG i en havn i Qatar.

Byline: AP/Ritzau Scanpix.
I løbet af 2022 kom der voldsomme prisstigninger på naturgas. På kort tid viste der sig meget dyrt for boligejere med gasfyr. Det viste anlæg er fra 2009.
Byline: Henrik Pyndt Sørensen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Energikrisen er en geopolitisk konflikt, der bunder i, at Sovjetunionen i 1968 begyndte at eksportere naturgas til Vesteuropa fra sine store forekomster i Sibirien. Siden er eksporten taget til, fordi gassen har været et godt redskab til at begrænse brugen af de mere forurenende fossile brændsler, kul og olie. Den har også bidraget til stabile energipriser, idet gassen normalt er blevet handlet på kontrakter af 25 års varighed.

Afhængigheden af russisk gas er vokset støt de seneste årtier. For EU var 40% af gasforbruget i 2021 importeret fra Rusland. Den er dermed blevet helt central i industrien og i produktionen af elektricitet og varme, og i forhold til den grønne omstilling blev gassen set som et vigtigt stabiliserende element i energiforsyningen.

Generelt er det sådan, at de EU-lande, der er tættest på Rusland – fx de baltiske lande – har størst afhængighed af gassen herfra. Men også Tyskland, Frankrig og Italien er afhængig af gassen, der ud over Rusland importeres fra blandt andet Norge og Algeriet. Lukningen af de fleste af rørledningerne fra Rusland har derfor ramt hårdt, men er dog i nogen grad blevet erstattet af importeret flydende gas, LNG, især fra USA, Qatar og Norge. LNG udgør således 30-40% af den importerede gas.

Importen af LNG sker i konkurrence med det asiatiske marked, hvor efterspørgslen har været lavere i 2022 end de foregående år.

Samlet set har EU importeret tilstrækkelige mængder gas – herunder LNG – til at gaslagrene er blevet fyldt hurtigere end forventet med en fyldningsgrad over 85%. Dermed vil EU kunne dække behovet i de mest gaskrævende vintermåneder. Bagsiden af denne vigtige indsats er, at importen har presset priserne i vejret.

På de to gasrørledninger i Østersøen mellem Rusland og Tyskland, Nord Stream 1 og 2, blev der i september 2022 konstateret flere læk. Ingen af de to rørledninger var i drift. De danske myndigheder vurderede lækket til at være forårsaget af sabotage.

Højere energipriser

Den 30. august 2022 var en af mange dage i året, hvor diesel helt usædvanligt var dyrere end benzin.

Byline: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Et løbende tjek af elmåleren blev i 2022 almindeligt i landets husstande i takt med de stigende priser.
Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

De globale energipriser begyndte at stige allerede i begyndelsen af 2021 som følge af den stigende efterspørgsel i perioden efter afviklingen af Covid19-restriktionerne. Gaspriserne steg stærkt især på det europæiske spotmarked, hvilket også førte til højere priser på elektricitet, idet gas bl.a. indgår i produktionen af el. Under pandemien trak den store russiske energikoncern Gazprom sig ud af det europæiske spotmarked, hvilket betød, at leverancerne faldt.

Med den russiske invasion af Ukraine blev presset på energimarkederne øget markant, og gas- og elpriserne steg voldsomt. De omfattende internationale sanktioner har ramt den russiske olie- og kuleksport, mens gassen ikke direkte er omfattet af sanktionerne.

Imidlertid er EU-landene gået sammen om at begrænse afhængigheden ved at gennemføre besparelser i gasforbruget på 15%.

Samtidig er der både i EU og på nationalt plan vedtaget foranstaltninger for at inddæmme prisstigningerne af sociale grunde og for at begrænse inflationen.

Sanktioner og besparelser

De manglende leverancer af naturgas har i flere lande ført til øget kulfyring. I Aalborg fyrer Nordjyllandsværket fortsat med kul, men det har skabt særlig debat, at de kullene kommer fra Rusland.
Byline: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

EU har bakket op om de internationalt besluttede sanktioner på energiområdet. Kort efter invasionen vedtog IEA en ti-punkts plan, der skulle reducere EU’s afhængighed af russisk gas. EU fulgte trop med REPowerEU-planen for reduktion af importen med to tredjedele inden udgangen af 2022. I slutningen af juli besluttede EU, at medlemslandene skulle fremlægge nationale planer for en 15% reduktion af importen.

I juni forbød EU import af det meste russiske olie inden december 2022 og olieprodukter inden februar 2023. Handelen med russisk kul er ligeledes blevet forbudt.

Danmark, som kun i begrænset omfang modtager russisk gas, har fulgt EU’s linje og fremlagt en plan for besparelser, der især rammer den offentlige sektor, idet bygningerne ikke må opvarmes over 19 grader. Ligeledes har Energistyrelsen iværksat en kampagne for at få danskerne til at spare på energien.

Det største problem er imidlertid ikke risikoen for mangel på gas, men derimod de høje energipriser kombineret med inflation, som er belastende for husstande og virksomheder. Derfor har regeringen vedtaget en varmehjælp og der er indgået en politisk aftale om vinterhjælp blandt andet med en lavere elafgift, mulighed for at udskyde høje energiregninger til senere, samt ekstra penge til børnefamilier.

Gazproms modsvar

Gazprom har løbende skåret ned for leverancerne til Europa. Selskabet trak sig ud af opfyldningen af et gaslager i Tyskland og indførte betaling i rubler for kontraktbaserede gasleverancer, et krav flere af de vestlige aftagere, fx Ørsted, nægtede at efterkomme. Derefter stoppede Gazprom for leverancerne.

I maj 2022 blev Yamal-Europa rørledningen gennem Polen og Sokhranivka Russia-Ukraine rørledningen taget ud af drift. Dernæst holdt Nord Stream 1 op med at fungere normalt i begyndelsen af juni. Den blev planmæssigt lukket for vedligehold i juli 2022. Driften blev kun genoptaget i begrænset omfang og helt stoppet i september. Derefter er kun rørledningen gennem Ukraine (i stærkt begrænset omfang) og rørledningen til Tyrkiet (Turkstream) i drift. De hårdest ramte lande er Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig og Italien. I midten af september 2022 udgør russisk gas mindre end 10% af gasforbruget i Europa.

Samlet er Gazproms leverancer til Europa faldet drastisk siden midten af 2021. Udviklingen er naturligvis betinget af krigen og skal formentlig ses som forsøg på at påvirke de europæiske landes økonomier, befolkningernes muligheder for stabil opvarmning.

Hvad med den grønne omstilling?

Topmøde i Esbjerg den 18. maj 2022 om en stor ambitiøs udbygning af havvindmøller i Nordsøen. Fra venstre det belgiske statsminister Alexander De Croo, Tysklands kansler Olaf Scholz, statsminister Mette Frederiksen, EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen og den hollandske statsminister Mark Rutte.
Byline: Anp/SIPA/Ritzau Scanpix.

De reducerede tilførsler af russisk gas har rejst en diskussion om gassen skal erstattes af andre fossile brændsler og kernekraft eller der skal sættes skub i den grønne omstilling og en fremskyndelse af opbygningen af vedvarende energi. Baggrunden er, at afhængigheden af russisk gas kunne være undgået eller en hel del mindre, hvis de europæiske lande havde været mere opsat på at leve op til målsætningerne på klimaområdet.

Der er tale om en principiel diskussion på baggrund af de store udfordringer, der knytter sig til energikrisen, ikke mindst af social karakter og for mange virksomheders overlevelsesmuligheder. Et aspekt ved diskussionen er, at indførelsen af kernekraft støttes af et flertal i den danske befolkning for første gang siden 1970’erne.

Energikriser – historisk

Under oliekrisen i 1973 var der flere bilfrie søndage. Her fra Langelinje i København den 27. november.
Byline: Lars Hansen/Ritzau Scanpix .

Det er ikke første gang, energi spiller en central rolle i udviklingen af en samfundsmæssig krise. I 1973 blev olien brugt som politisk våben af de arabiske olieproducerende lande, ligesom OPEC fik gennemført højere oliepriser. Også dengang var det en krig, den såkaldte Yom Kippur-krig, der satte gang i krisen, men det skete på baggrund af store ændringer på verdensmarkedet, fx at USA gik fra at eksportere til at importere olie. Oliekrisen 1973 lagde grunden til et ustabilt oliemarked med stærkt svingende priser, men også til et fokus på forsyningssikkerhed.

Læs mere om energi i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig