Gasfeltet Bovanenkovo nær polarcirklen på halvøen Yamal i maj 2019.
Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix.
I januar 2021 ligger rør til Nord Stream 2 klar i havnen på Rügen i Nordtyskland. Efter den russiske invasion i Ukraine i februar 2022 afbrød Tyskland samarbejdet om den store gasledning fra Rusland.
Jens Büttner/dpa-Zentralbild.
Borerigge i et af de store oliefelter ud for Saudi Arabien i 2018.
Mohamed Alebn Alshaikh/AFP/Ritzau Scanpix.
Rønne Havn i februar 2021. Møllehuse (naceller) til store vindmøller er klar til afskibning til havmølleparken Kriegers Flak.
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Cattenomi det østlige Frankrig i juni 2020. Der stiger damp op fra det store atomkraftværk, der er blandt de største i Europa.
Sebastien Berda/AFP/Ritzau Scanpix.

Energiens geopolitik er samspillet mellem geografiske faktorer og energiforsyning, der både handler om energiformerne og hvordan de bliver udvundet, transporteret, lagret, bearbejdet og brugt. Alle energiformer, fossile brændsler, a-kraft og vedvarende energi har geopolitiske aspekter, især hvis der er tale om en begrænset ressource.

Tilstedeværelsen af energi er en forudsætning for økonomisk vækst, og navnlig efter 2.verdenskrig har rigelig og billig energi været en forudsætning for en betydelig vækst i store dele af verden.

Før krigen, da kul var den dominerende brændsel, var Europa gunstigt stillet med store kulforekomster. Da olien blev det vigtigste brændsel, blev denne fordel reduceret, og regionen blev underlagt et stigende behov for import af nødvendige energikilder.

Afhængighed af import

Meget få lande har egne ressourcer til at imødekomme behovet for energi. Som et forholdsvis energifattigt område importerer EU energi fra blandt andet Rusland, Australien, og Qatar. Importen af gas fra Rusland, der begyndte i 1968, har haft størst geopolitisk betydning.

Muligheden for at energi bruges som våben i en politisk konflikt mellem lande er derfor konstant til stede. Bestræbelser for at øge energisikkerheden er tilsvarende en energipolitisk udfordring, der fx kan håndteres med strategiske ændringer af nationale energimix og voksende internationalt samarbejde om infrastruktur, mv.

Den geografisk ulige fordeling af energiformerne har yderligere betydet at lande med rigelige forekomster har særlige økonomiske muligheder. De er dog udnyttet meget forskelligt. I USA og England lagde de fx grunden til industrielle opsving, mens Golfstaterne navnlig har været fastholdt som leverandører af råstoffer.

Fossile brændsler

De fossile brændsler – dvs. olie, kul og naturgas – er geografisk ulige fordelt uden at brugen af dem er knyttet til et bestemt sted. De store forekomster af kul befinder sig i dag i USA, Rusland, Australien og Kina. Olie forefindes især i Golfstaterne med Saudi Arabien som den største producent, Venezuela, Rusland og Canada. De største forekomster af naturgas findes i Rusland, Iran og Qatar, mens USA producerer mest naturgas. Visse felter, fx gasfelterne ved Groningen i Holland og oliefelterne i Galicja er blevet tømt ved udnyttelse, mens nye ressourcer i form af skifergas og skiferolie er taget i brug i hhv USA og Canada.

Alle fossile brændsler har været genstand for alvorlige geopolitiske konflikter. Mest kendt er, at de arabiske olieproducerende lande i OAPEC i oktober 1973 indførte en embargo mod udvalgte vestlige lande på grund af deres støtte til Israel under Yom Kippur-krigen. Embargoen varede fem måneder, men effekten af den blev modvirket af samarbejdet i det internationale energiagentur, IEA.

Kampen om gassen

Rusland har blandt andet i 2006, 2009 og 2011 haft alvorlige kontroverser med Ukraine og de baltiske lande omkring leverancer af ledningsbåret naturgas. Den alvorligste konflikt fandt sted i januar 2009, hvor det russiske energiselskab Gazprom lukkede for gassen til Ukraine og reducerede mængden i transit til Vesteuropa.

Konflikterne daterer sig tilbage til opløsningen af Sovjetunionen i 1991, hvor leverancerne til de vesteuropæiske lande blev prioriteret over de østeuropæiske lande og hjemmemarkedet. Gazprom forsøgte blandt andet at begrænse Ukraines særstatus som transitland, især efter den orange revolution i 2004, ligesom man ønskede at Ukraine betalte dets gæld for leveret gas og fremover betalte en pris tættere på verdensmarkedet, hvilket først skete efter invasionen af Krim i 2014.

EU forsøgte at afbøde virkningerne af gaskonflikterne og afhængigheden af russisk gas med opbygningen et regionalt system af gasledninger og med overgangen til vedvarende energi.

Med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 kom der fokus på EU's afhængighed af import russisk olie og naturgas. De kortsigtede tiltag var sanktioner mod import af kul fra Rusland og en plan for afvikling af import af olie og naturgas herfra. Dernæst blev der lagt vægt på, at overgangen til vedvarende energi på lidt længere sigt vil fjerne behovet af de russiske fossile brændsler.

Uran

De største forekomster af uran findes i Australien, Kasakhstan, Canada, Rusland og Namibia. Konflikterne omkring uran-forekomster er i høj grad koblet til produktionen af kernevåben. Traktaten om ikke-spredning af kernevåben (1970) begrænser således hvilke lande, der må eksporteres uran til. Som et af flere lande ønskede Indien fx ikke at underskrive traktaten, da man ønskede at udvikle en atombombe. Der blev derfor nedlagt forbud mod eksport af uran til landet. Uden held, da Indien testede landets første atombombe i 1974. Forbuddet blev hævet i 2008.

Vedvarende energi

Vedvarende energi som sol og vind er ligeledes ulige geografisk fordelt, både i forhold til sol og vind og muligheden for at producere biobrændsler. EU var selvforsynende med biobrændsler indtil begyndelsen af 2000’erne, hvorefter afhængigheden af import er taget hastigt til. Generelt har energikilder som sol og vind skabt en bedre energisikkerhed, men nye afhængigheder har gjort de grønne energisystemer sårbare. Den tætte sammenhæng mellem grøn teknologi og kritiske mineraler som fx lithium, har skabt nye internationale afhængigheder, der fremover må indgå i geopolitiske overvejelser.

Foreløbig har omstillingen til vedvarende energi ikke givet anledning til alvorlige geopolitiske konflikter, snarere til etablering af regionale infrastrukturer, fx med udbygningen af elektricitetsnettet på tværs af landegrænser i EU.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig