Endetarmssvulst, god- eller ondartet svulst (kræft) i endetarmen. Blødning fra endetarmen og ændrede afføringsvaner (diarré eller forstoppelse) er de hyppigste symptomer; smerter i forbindelse med afføring forekommer ved ondartede svulster, der har spredt sig. De fleste svulster udgår fra kirtelvævet i slimhinden (adenokarcinomer). De hyppigste former er polypper; er de små, er de sædvanligvis godartede og kan fjernes i forbindelse med kikkertundersøgelse af endetarmen (rektoskopi). Større polypper kan udvikle sig til kræftsvulster. Kræftsvulsterne kan vokse ind i det omgivende væv og i andre organer; spredning (metastaser) til lever og lunger optræder hos halvdelen af patienterne.

Behandlingen af de ondartede svulster er overvejende kirurgisk. Planlægningen af det kirurgiske indgreb afhænger af, hvor i endetarmen svulsten sidder, og af svulstens udbredelse og spredning. Svulsten vurderes ved, at lægen føler op i endetarmen, ved kikkertundersøgelse af endetarmen og ved ultralydundersøgelse af svulsten gennem endetarmen. Yderligere undersøgelser af eventuel spredning gennemføres.

Små svulster, der ikke har bredt sig, kan fjernes gennem endetarmsåbningen. Svulster, der sidder opadtil i endetarmen, kan fjernes sammen med det stykke tarm, svulsten sidder i, mens større svulster og specielt svulster, der sidder nedadtil, kræver, at hele endetarmen fjernes, og at patienten får ført tarmen ud til en pose på maven (kolostomi). Strålebehandling og medicinsk behandling (kemoterapi) kan komme på tale, hvis ikke alt kræftvæv kan fjernes kirurgisk. Siden begyndelsen af 1980'erne har anvendelse af cirkulære autosuturinstrumenter (se kirurgiske instrumenter) muliggjort operationer med sammensyning af tarmen længere nede mod lukkemusklen, således at denne bevares, og kolostomi dermed undgås.

Endetarmskræft forekommer hyppigst hos personer over 40 år, og disse svulster udgør ca. 1/3 af tyktarmssvulsterne. Samtidig forekomst af endetarms- og tyktarmssvulst er ikke sjælden; senere udvikling af svulst i en anden del af tyktarmen forekommer så hyppigt, at kontrol med kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) anbefales efter operation. Årsagen til svulsterne er ukendt, men kostfaktorer har formentlig betydning.

Hvad angår arvelighed og muligt disponerende sygdomme, adskiller kræftsvulsterne sig ikke fra de ondartede tyktarmssvulster.

Endetarmskanalsvulster

Endetarmskanalsvulster (cancer ani) er en sjældnere sygdom. Ca. 90 % af svulsterne er udgået fra pladeepithel, og infektion med papillomavirus spiller muligvis en rolle. Symptomerne er kløe, ubehag, smerter eller blødning fra endetarmen. Behandlingen består af fjernelse af endetarmen med anlæggelse af kolostomi; er svulsten lille, kan den fjernes lokalt. Strålebehandling, der bliver kombineret med kemoterapi, er erstatter efterhånden den kirurgiske behandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig