Endetarmsfremfald, prolapsus ani, fremfald af endetarmen gennem endetarmsåbningen. Forskellige grader kan forekomme fra fremfald af slimhinden, ufuldstændigt endetarmsfremfald, til fremfald af varierende længder af endetarmen.

Fremfaldet ses eller føles sædvanligvis i forbindelse med afføring; symptomerne består i øvrigt af vanskelighed med at holde på luft og afføring, besvær med at tømme tarmen og smerter ved endetarmsåbningen. Kronisk forstoppelse kan medvirke til sygdommen. Behandlingen er kirurgisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig