Bryum
Sølvbryum (Bryum argenteum) er en meget almindelig dansk bladmos. Den kendes som regel let på sine sølvskinnende skud. Mosset er også kendt under navnet sølv-endeknop.
Af /flickr.
Licens: CC BY NC SA 2.0

Bryum er en stor slægt af bladmosser. Der kendes over 1.000 arter, hvoraf ca. 35 er fundet i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Bryum, endeknop

De danner lave tuer med oprette skud. Deres sporehuse er nikkende eller hængende og sidder på lange stilke, der udgår fra skuddenes top.

Blandt de mest almindelige danske arter er sølvbryum (Bryum argenteum) og hårspidset bryum (B. capillare). Mens hårspidset bryum typisk vokser i skov, optræder sølvbryum ofte talrigt mellem fliser eller på næringsrig jor- og sandbund. En tredje, bemærkelsesværdig art er bornholmsk bryum (B. bornholmense), som kun kendes fra Bornholm, men ikke er set siden 1920; den er dog meget vanskelig at bestemme og er muligvis overset.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig