encyklopædi

• Conversations-Lexicon eller encyklopædisk Haandbog ... med adskillige Forandringer og Tillæg, af H.A. Kofod, bd. 1-28 (1816-28).
• Nordisk Conversations-Lexikon, bd. 1-5 (1858-63); 2. udg. (1870-78); 3. udg., bd. 1-6 (1884-90).
• Allers illustrerede Konversationsleksikon, bd. 1-6 (1892-99); 2. udg. (1906-10).
• Illustreret Konversationsleksikon (Hagerup), bd. 1-9 (1892-1900); 2. udg. (1906-10); 3. udg. (1920-25); 4. udg., bd. 1-10 (1948-53).
• Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, bd. 1-19 (1893-1911); 2. udg., bd. 1-26 (1915-30).
• Store nordiske Konversationsleksikon, bd. 1-26 (1916-24).
• Den lille Salmonsen, bd. 1-12 (1937-40).
• Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 1-12 (1948-54).
• Vor Tids Leksikon, bd. 1-24 (1949-51) (Berlingske).
• Gyldendals opslagsbog, bd. 1-5 (1958-60); 2. udg., bd. 1-6 (1967-70).
• Lademanns leksikon, bd. 1-22 (1970-78); 2. udg., bd. 1-30 (1982-88); 3. udg., bd. 1-30 (1992).
• Gyldendals Tibinds Leksikon, bd. 1-10 (1977-78); suppl. 1984.
• Fakta (Gyldendal), 1. bd. (1988); udg. i 4 bd. (1990 og 1992); ny udg. i paperback som Gyldendals Leksikon i 2 bd. (1996).
• Den Store Danske Encyklopædi, bd. 1-20 (1994-2001).

Den traditionelle "encyklopædiske" tradition med store sammenhængende fremstillinger er bibeholdt i Encyclopædia Britannica, der i kraft af det store sprogområde er den mest udbredte af de store encyklopædier.

I sin opbygning minder den om den franske Encyclopaedia universalis, mens de franske encyklopædier ellers har flere ligheder med de tyske.

Det store fagbogsforlag Larousse har siden 1866 udgivet encyklopædier af forskelligt omfang, i anlæg og pålidelighed sammenlignelige med Brockhaus.

Størst af alle 1900-t.'s encyklopædier er den spanske Enciclopedia universal ilustrada europeo-americana, kort — efter forlaget — kaldt Espasa (1905-33). Den er tit unøjagtig, men pga. omfanget (81 bind) har den oplysninger, man ellers søger forgæves.

Kvalitativt overgås den af den monumentale Enciclopedia italiana (36 bind, 1929-36, med suppl. indtil 1978). I både Spanien og Italien er der i senere tid udgivet nye gode encyklopædier.

I Rusland var udgivervirksomheden omfattende i Sovjetperioden. Størst er Bolsjaja sovetskaja entsiklopedija, der udkom i tre udgaver; formålet var ikke mindst at fortolke virkeligheden i "marxistisk-leninistisk" ånd.

Hvor en nation har helt eller delvis sprogfællesskab med en større nation, er der udgivet særlige nationalt begrænsede encyklopædier, fx Österreich-Lexikon (1966) og Uppslagsverket Finland (1982-85).

Efter Hans Ancher Kofods Brockhaus-udgave er der grund til at hæfte sig ved et rent dansk forlagsinitiativ: Nordisk Conversations-Lexikon, der kom i tre udgaver 1858-90.

I omfang og videnskabelig betydning blev det imidlertid langt overtruffet af det efter forlæggeren Isac Salmonsen benævnte Salmonsens Konversationsleksikon. Den 26 bind store 2.udgave (1915-30) står fortsat som et monument over ældre tiders klassiske dannelse og bevarer sin nytteværdi til viden om mange historiske emner. I faglig tyngde har den først fået en moderne pendant med Den Store Danske Encyklopædi (SDE).

I de mellemliggende år udkom flere encyklopædier af middelstørrelse; for blot at nævne et enkelt, men godt eksempel: Hagerups Konversationsleksikon, der udkom i fire udgaver 1892-1953. 1977-78 kom Gyldendals Tibinds Leksikon; samme forlag udgav 1988 det korte, men stofmættede Fakta, der med nødvendig tilpasning overførtes til islandsk med titlen Íslenska alfræðiorðabókin (1-3, 1990).

Meget udbredt og omfattende i kraft af et stort billedstof er Lademanns leksikon; det henvender sig til et bredt publikum, der her finder korrekt oplysning i klart sprog.

Salmonsen behandlede norske forhold på linje med danske. Et eget stort leksikon fik Norge i Aschehougs konversasjonsleksikon, der udkom i flere udgaver, indtil de to store forlag gik sammen om Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon. Norge er i det hele taget et stort marked for leksika; nævnes bør den aktive venstrefløjs Arbeidernes leksikon (1931-36) og PaxLeksikon (1978-83).

I årene efter 2. Verdenskrig var den vigtigste nordiske encyklopædi 2. udgaven af Svensk uppslagsbok. Den var oprindelig udgivet i konkurrence med Nordisk familjebok, der i løbet af 80 år kom i fire udgaver, hvoraf især 2. udg. (1904-26) stadig er meget yndet af et videnskabeligt og litterært publikum. Behovet for en moderne encyklopædi blev fra 1989 imødekommet af Nationalencyklopedin, udgivet med statsgaranti på forlaget Bra Böcker.