embedslæge

Embedslæge, offentligt ansat læge, der har rådgivende og kontrollerende opgaver. Embedslægerne er uafhængige af kommunale og regionale myndigheder og hører under Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er samlet i tre embedslægeinstitutioner, hhv. Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord, Syd og Øst.

Embedslægerne medvirker til at fremme befolkningens sundhed i samarbejde med de lokale myndigheder. De rådgiver endvidere politiet i forbindelse med retslægelige ligsyn og obduktioner samt vedrørende andre retsmedicinske forhold. På Sundhedsstyrelsens vegne fører de tilsyn med sundhedspersonalet, fx med lægers eventuelle misbrug af alkohol eller lægemidler, og de kontrollerer lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler, fx morfin. Fra 2002 er det ifølge sociallovgivningen og Embedslægeloven pålagt embedslægeinstitutionerne at foretage uanmeldte, årlige tilsyn ved alle plejeinstitutioner og visse andre boformer for ældre.

I forbindelse med forebyggelse af en række smitsomme sygdommes spredning har embedslægerne besluttende myndighed. Alle embedslæger har gennemgået kursus i samfundsmedicin (tidl. benævnt embedslægekursus) og er som regel speciallæger i samfundsmedicin.

Opbygningen af et egentligt embedslægevæsen med offentligt ansatte læger fandt sted i slutningen af 1700-t. Landet var inddelt, således at 12 af disse havde et overordnet embede med titel af stiftsfysikus eller landfysikus, i København stadslæge, mens distriktskirurger (fra 1840 distriktslæger) desuden havde til opgave at behandle de fattigste patienter. Omkring 1900 fandtes knap 100 distriktslæger. Fra 1915 til ca. 1980 anvendtes betegnelsen kredslæge; i hvert amt havde en af disse som amtslæge udvidede opgaver.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig