elfenbenspalme

Elfenbenspalme, Phytelephas, slægt med seks arter fjerpalmer fra tropisk Amerika, som også dyrkes i tropisk Asien og Afrika. Alle arterne vokser i regnskov sædvanligvis under store træer, langs floder eller på fugtige bjergsider. Nogle arter har en kort stamme, og bladene bliver op til 20 m lange.

Palmerne er særkønnede, og hvert bær indeholder 4-6 hønseæg-store frø, elfenbensnødder, hvis frøhvide bl.a. består af cellulose og ved modenhed bliver hård og anvendes som vegetabilsk elfenben til knapper, skakbrikker m.m.

Vegetabilsk elfenben kan også fås fra frøene fra palmer i slægten Coelococcus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig