Elevråd, ved offentlige danske skoler har eleverne ret til at danne et elevråd, som kan tale elevernes sag over for skolens ledelse, lærergruppen og offentligheden.

I folkeskolen dannes elevråd, når en skole har 5. eller højere klassetrin. Eleverne bestemmer selv valgmåder og arbejdsform, men de har kun ret til at holde møde i undervisningstiden, hvis skolelederen godkender det.

Eleverne har ret til at være repræsenteret med to medlemmer i skolebestyrelsen, hvor de kan deltage i behandling af alle sager med undtagelse af personsager. Kommunalbestyrelsen kan give eleverne stemmeret.

Også på gymnasieskoler vælges elevråd. Rådet kan udtale sig til rektor om alle elevforhold, dog ikke om den enkelte lærer.

På erhvervsskoler varetager elevråd elevernes undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og økonomiske interesser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig