Elektrostatisk trykketeknik er en metode til overføring af trykbilleder; metoden udnyttes i fotokopiering. Et elektrostatisk tryk overføres med en selenbelagt tromle, der kan oplades elektrisk og aflades partielt ved en belysning, så alene trykbilledet står opladet og kan indfarves med en modsat ladet toner. Trykbilledet aftrykkes på papir og fikseres med varme.

Ved fotokopiering aflades tromlen med det lys, der kastes tilbage fra det hvide papir, når originalen belyses. I de digitale trykmaskiner belyses tromlen af en laserstråle, der styres af en bitmap, der er genereret i maskinen med tryksidernes tekst- og billeddata, der indlæses fra en computer via et netværk eller en diskette. Digitale trykmaskiner findes til énfarve- og firefarvetryk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig