Elektronisk afstemning er stemmeafgivning ved valg via internettet med brug af ditital signatur (fjernvalg) eller på valgstedet ved hjælp af digital markering på en form for stemmeseddel (on site-valg); se også stemmemaskine.

Forskellige former for digitalisering af valgprocessen (udarbejdelse af valglister, afkrydsning af deltagende vælgere og muligheden for gradvist at overgå til en eller anden form for elektronisk stemmeafgivning) blev diskuteret i perioden 1993-2013, ofte på foranledning af de store kommuner, der bl.a. var interesserede i de forventede ressourcebesparelser. Et lovforslag om egentlig digital stemmeafgivning og stemmeoptælling mødte dog så stor modstand fra ekspertside på grund af de angivelige sikkerhedsrisici, at det aldrig kom til afstemning i Folketinget; det må antages, at tanken om indførelse af egentlig elektronisk afstemning ved folketingsvalg, folkeafstemninger, kommunale og regionale valg, samt valg til EU-parlamentet, er død, i hvert fald for en overskuelig fremtid.

Elektronisk afstemning i forskellige former har dog i en række tilfælde fundet anvendelse ved bispevalg og lokale valg til ældreråd og integrationsråd, tilsyneladende uden problemer.

En række forsøg med elektroniske afstemning ved forskellige former for valg i en række andre lander har gennemgående ikke været succesfulde og er derfor ikke blevet videreført. Emnet diskuteres dog fortsat, og der henvises ofte til Estland som et land, hvor elektronisk afstemning ved offentlige valg indtil videre har fungeret helt tilfredsstillende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig