elektriske musikinstrumenter

Elektriske musikinstrumenter, elektrofoner, musikinstrumenter, der anvender elektricitet til frembringelse, forstærkning eller bearbejdning af lyd. Instrumenterne opdeles i to grupper: Elektriske (eller elektroakustiske) instrumenter, der bruger akustiske lydgivere som udgangspunkt for tonefrembringelsen (fx elguitar), og elektroniske musikinstrumenter, hvori lyden dannes elektronisk eller digitalt (fx synthesizer). Sidstnævnte var oprindelig efterligninger af akustiske forbilleder som fx elguitaren, der blev udviklet af guitaren med det formål at frembringe kraftigere lyd. Hurtigt blev den særlige klangbehandling en væsentlig del af instrumenterne, der blev selvstændige med egne muligheder og dermed stillede nye krav til musikeren. Dette skridt blev taget fuldt ud i slutningen af 1960'erne med synthesizeren, der ud over at kunne imitere andre instrumenter kan danne helt nye og utraditionelle klange.

De elektriske musikinstrumenter består af en lydgiver, en klangbehandler og et forstærkersystem, alle med muligheder for at påvirke den endelige lyd. Hertil kommer elektronisk simulering af afspilningsrummet, fx rumklang, og lydkildens placering i forhold til lytteren. Alt dette kan bruges til at efterligne kendte instrumenter under kendte forhold eller fremstille klange fra ikke-eksisterende instrumenter under ekstreme forhold. Under indspilningen af musikken har lydteknikeren en væsentlig del af ansvaret for den endelige lyd og er ideelt set en kreativ medspiller.

Den klanglige forskel mellem akustiske og syntetiske instrumenter bliver stadig mindre, og i stigende grad rettes opmærksomheden mod "aktiveringsinstrumentets" spillemåde, dvs. fx taster, strenge eller luftstrømme, der i princippet kan styre enhver lyd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig