elektricitetsskader

Elektricitetsskader, indtræder, når en elektrisk strøm af tilstrækkelig styrke passerer levende væv. Beskadigelsen skyldes dels den varme, der udvikles som følge af den modstand, vævet yder den elektriske strøm, dels en direkte elektrisk virkning på den enkelte vævscelle. Den elektriske strøm følger i legemet de organer, som yder mindst modstand, fx blodkarrene. Strømmen vil derfor let kunne nå hjertets muskulatur og give hjertestop, fordi muskelcellernes funktion forstyrres. Ofte efterlader en ulykke kun små brandsår på legemets overflade på det sted, hvor strømmen er gået ind i vævet, og der, hvor den er gået ud.

Ved højvoltsskader, dvs. med mere end 1000 V, hvor der ofte kun er relativt små ydre brandsår, er risikoen foruden hjertestop, at der kommer ødelæggelse af større muskelgrupper, som strømmen har passeret. Herved frigøres myoglobin, som ved høje koncentrationer i blodet kan udfældes i nyrerne og derved forårsage akut nyreinsufficiens.