Elastan, (af gr. elastos 'elastisk' og -an), syntetisk filamentfiber bestående af mindst 85% polyuretan. Elastan har en højere elasticitet end nogen anden kendt stoffiber med næsten totalt tilbagespring efter op til 800% forlængelse; gummitråd har kun totalt tilbagespring efter ca. 150% forlængelse. Elastan blandet med andre fibre benyttes til fremstilling af tætsluttende stoffer til bl.a. badetøj, trusser og sokker. En blanding af 98% uld og 2% elastan giver fx en strækmulighed på ca. 25%. Indregistrerede varemærker er bl.a. Lycra, Dorlastan, Spandex og Spandrille.