Ekstraskat, skat indført i Danmark i 1762. Ekstraskat skulle betales med et beløb af én rigsdaler årligt af enhver person over 12 år; for bønder dog over 16 år. Fattige kunne fritages, men deres skat blev da pålignet bedrestillede personer i pågældende sogn eller købstad. Skatten kaldtes også personskat eller kopskat. Den blev ophævet i 1812.