Ekstensionalitetstesen, den påstand, at alle meningsfulde sætninger i det naturlige sprog, "dagligsproget", vil kunne udtrykkes i logikkens formelle sprog. Enhver sammensat sætning er en funktion af de usammensatte sætninger, som indgår i den, dvs. at dens sandhed eller falskhed alene afhænger af de usammensatte sætningers sandhedsværdier.

Ekstensionalitetstesen er et grundlæggende princip i Ludwig Wittgensteins Tractatus logico-philosophicus (1922), hvor det yderligere kræves, at de usammensatte sætninger er elementarsætninger.

Det er nu alment accepteret, at ekstensionalitetstesen ikke er holdbar, idet sandhedsværdien af en sammensat sætning som fx "Platon troede, at Jorden er rund" er uafhængig af, om Jorden er rund eller ej.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig