Ernst Ludwig Kirchner Gade; maleri, 1913. Museum of Modern Art, New York.

.

Ekspressionisme. Komponisten Arnold Schönbergs portræt fra ca. 1910 af eleven og kollegaen Alban Berg. Navnlig i årene omkring ekspressionismens gennembrud udfoldede Schönberg stor aktivitet som maler af portrætter, selvportrætter (72 i alt), karikaturer og de såkaldte visioner.

.

Ekspressionisme. I Robert Wienes film Dr. Caligaris (1920) mareridtsagtige, forvredne univers er persongrænserne usikre, og personerne fordobles. Titelpersonen optræder både som psykiater og markedsgøgler og sender hver nat sit medium, Cesare, ud for at øve mørkets gerninger. I gøglervogen finder politiet imidlertid blot en dukke.

.

Ekspressionisme er en kunstretning fra første fjerdedel af 1900-tallet. I ekspressionismen lægges der afgørende vægt på intensiteten i udtrykket.

Faktaboks

etymologi:
Ordet ekspressionisme kommer af fransk expressionisme, af expression 'udtryk', af latin exprimere 'udtrykke', og -isme.

Betegnelsen har sin oprindelse i malerkunsten og anvendtes første gang i 1911 i Tyskland som karakteristik af bl.a. fauvisme og kubisme, men overførtes snart til litteratur, drama, musik og film.

Ekspressionismen er i sin grundholdning præget af det nye verdensbillede, som tegnede sig efter 1900 med bl.a. Albert Einsteins relativitetsteori og Sigmund Freuds forskning i underbevidstheden og den deraf følgende opdagelse af en verden hinsides menneskelig bevidsthed og forestilling, som en etableret orden hidtil havde holdt på tryg afstand.

Der er således i megen ekspressionistisk kunst et moment af panik og rædsel for det uforudsete. Ikke det, som jeget iagttager eller ræsonnerer sig frem til, men kun det, som jeget oplever inde i sig selv, tillægges sandhedsværdi.

Det subjektive udtryks ægthed, uhæmmet af enhver formtvang, er således afgørende. Forestillingen om, at nødvendigheden skaber formen (Wassily Kandinsky), og at kunstarterne er forbundne — ikke i det ydre udtryk, men i den indre impuls — karakteriserer det ekspressionistiske kunstsyn.

Billedkunst

Ekspressionismen i billedkunsten fik sin mest prægnante udfoldelse i Tyskland og Frankrig fra ca. 1905 og kulminerede i årene op til 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Fælles for ekspressionistiske kunstnere var ønsket om at erstatte naturalismens objektive fastholdelse af sanseindtryk med det diametralt modsatte: En subjektiv udtrykskunst, der alene skulle spejle det skabende individs indre realiteter, herunder de forvandlinger, sansebilledet af den ydre virkelighed gennemgik som led i kunstnerens mentale univers. Læs videre om ekspressionistisk billedkunst.

Film

Den ekspressionistiske filmretning opstod i Tyskland omkring 1. Verdenskrig inspireret af samtidens litteratur, teater og billedkunst og påvirket af efterkrigstidens krisebevidsthed. I deres stil var ekspressionismens film præget af sprængte former, splintrede og opløste perspektiver og voldsomme kontraster, fx mellem lys og skygge. De medvirkende agerede med heftig gestik, og figurerne havde tit en skabelonagtig karakter. Læs videre om ekspressionistisk film.

Teater

Som teaterform er ekspressionismen primært et tysk fænomen. En forløber var maleren Oskar Kokoschkas skandaleombruste enaktere 1907-08. Som første egentlige ekspressionistiske drama regnes Reinhard Sorges Der Bettler (skrevet 1912); som første ekspressionistiske opsætning Walter Hasenclevers Der Sohn (1916). Læs videre om ekspressionistisk teater.

Litteratur

Som litterær retning kendes ekspressionismen især fra Tyskland, mens beslægtede fænomener i andre lande har fået andre navne, således den italienske futurisme. I opgøret med naturalismens kunst og menneskebillede spiller Nietzsches filosofi en stor rolle. Læs videre om ekspressionistisk litteratur.

Musik

I musikken ytrer ekspressionismen sig navnlig ved frigørelse fra den traditionelle formtvang i forbindelse med stærkt øget ekspressivitet i tonesproget. Løsrivelsen fra formtvangen vedrører såvel den storformelle disposition som udformningen af detaljen og musikkens indre struktur. Læs videre om ekspressionistisk musik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig