Eksploration, (af lat. exploratio, af explorare 'undersøge, udforske'), udforskning, i lægelig sammenhæng en undersøgelse foretaget gennem legemets naturlige åbninger. Oftest drejer det sig om endetarmsundersøgelse (rektaleksploration) eller skedeundersøgelse (vaginaleksploration). Med en gummihandske på fører lægen ved eksplorationen en finger ind og undersøger, om der kan påvises fx ømhed eller hævelse som tegn på en betændelse eller en svulst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.